Tilmelding (inkl. efteranmeldelse) skal ske senest mandag inden stævnet. Ekvipagerne skal være kvalificeret/startberettiget med tilmelding.

Vedr. kvalifikationer/udelukkelser: Hvor der i reglerne er omtalt kvalifikationer/udelukkelser, gælder kun resultater opnået i  kvalifikationsperioden. Kvalifikationsperioden er indeværende samt 2 foregående år, dvs. i 2021 er det 2019-2020-2021. Hvor der i reglerne er omtalt klasser/sværhedsgrader/stævnetyper menes der i ALLE tilfælde den pågældende klasse/sværhedsgrad/stævnetype eller højere.

Antal startende/placerede: bemærk, der skal være min. 3 ekvipager for at mesterskabet gennemføres. Såfremt der er færre end 9 startende, udbetales der dog kun dotering til de placerede jf. DRF’s reglement (pkt. 69).

Individuelt mesterskab: Tilmelding (inkl. efteranmeldelse) skal ske senest mandag inden stævnet. Ekvipagerne skal være kvalificeret/startberettiget med tilmelding. Startberettigede er ekvipager, der har opnået min. 50% i mindst MB0 ved C-/B-stævne. Rytteren og/eller hesten må ikke have været placeret i sværhedsgrad 5, eller været startet i sværhedsgrad 6 ved C-stævne, eller været placeret i sværhedsgrad 4, eller været startet i sværhedsgrad 5 ved B-stævne. Ekvipagen må ikke have været placeret i sværhedsgrad 4 ved C-stævne.

1. dag rides MB0A (indledende klasse) og 2. dag rides MB1A (finale).

Hver rytter må starte 2 heste i den indledende klasse men kun 1 hest i finalen. Kvalificeret til finalen er de 12 bedste fra kvalifikationsklassen, samt evt. ligeplacerede på 12.- pladsen. Der suppleres op i tilfælde af forfald. En ekvipage skal dog have opnået min. 50% i kvalifikationsklassen for at kunne kvalificere sig til finaleklassen.

Startorden i begge klasser bestemmes ved lodtrækning.

Vinder er den ekvipage, der har højest sammenlagte procentsum fra de 2 runder. Ved ligeplacering i top-3 sammenlagt efter de 2 runder er det finaleresultatet, der er afgørende. Den ekvipage med bedst resultat i finaleklassen, vil således være bedst placeret. Giver dette stadig ingen afgørelse, er ekvipagerne ligeplacerede. Ved ligeplacering blandt ekvipager, der er placeret som nr. 4 og derefter, er ekvipagerne ligeplacerede.

Der vil kun være rosetoverrækkelse (klubbens almindelige rosetter) efter den indledende klasse. Der vil være præmieoverrækkelse samt udbetaling af dotering i henhold til det samlede resultat for begge klasser. Antallet af placeringer i det samlede mesterskab bestemmes ud fra antal startende ekvipager i den indledende runde. Der betales kun 1 indskud og udbetales dotering for det samlede resultat af de 2 runder.

Antallet af placeringer i det samlede mesterskab bestemmes ud fra antal startende ekvipager i første runde (den indledende klasse).

På LIVE oprettes en klasse for det samlede resultat i mesterskabet efter begge runder. Klassen oprettes som %-klasse, og rytternes resultat i % tastes ind for begge runder.