Til alle klubber i D5
 
Jeg har fået skriv fra DRF (se nedenstående)
Hilsen stævnekoordinator.
 
Vi oplever nemlig i nogle distrikter, at det er udfordrende at tildele klasser til VM holdturneringen. Så hvis I kan hjælpe os med at skubbe lidt til klubberne ved at bede dem byde ind, vil det være en stor hjælp. Det drejer sig om klasser til D-stævner i spring og dressur primært. Vores mail er Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
I ved forhåbentlig selv, om I er et af de distrikter, der allerede er flittige i VM-turneringen – i så fald behøver I selvfølgelig ikke skubbe mere på ????
Kommercielle turneringer på C-plan
Som sædvanligt vil vi meget gerne høre jeres bud på klubber (samt datoer), I mener vil kunne være behjælpelige med afviklingen af turneringskvalifikationer i jeres distrikt.
Vi skal bede om en melding fra jer senest den 15. februar 2022.
Bemærk venligst, at I ikke kan love klubberne en turnering på forhånd.
Derefter laver vi den endelige plan og sender ud til jer – hvis der mangler arrangører til at afvikle turneringer efter ovenstående dato, forsøger vi at kontakte klubber direkte for afvikling.
 
Dressurens Venner Cup
6 kvalifikationer i alt, fordelt på 3 i Jylland, 2 på Sjælland og 1 på Fyn. Seneste afvikling i uge 33.
DRF Dækker doteringer og rosetter. Arrangør skal selv stå for dommerudgifter.
Turneringen er en holdturnering i LA2 og erfaringen viser at der kan være alt mellem 4 og 14 hold tilmeldt pr. kvalifikation. Klubben skal have et sekretariat, der kan håndtere holdklasser.
 
Toppony Stil Cup
6 kvalifikationer i alt, fordelt på 3 i Jylland, 2 på Sjælland og 1 på Fyn. Seneste afvikling i uge 31.
DRF dækker doteringer og rosetter. Arrangør står for dommerudgifter til ordinær dommer. Stildommerens udgifter dækkes delvist af DRF.
Cuppen foregår i LB3 for ponyer og der er fokus på rytterens stil. Der er en ordinær dommer samt en stildommer til klassen. DRF anviser stildommeren, mens klubben selv skal engagere ordinær dommer.
 
NIVO Cup
6 kvalifikationer i alt fordelt på 3 i Jylland, 2 på Sjælland og 1 på Fyn. Seneste afvikling i uge 33.
Cuppen afvikles med 2 dressurdommer i henhold til funktionsskemaet. Klubben engagerer selv dommerne.
DRF giver tilskud på DKK 2000,- pr. stævne
Turneringen er for hesterytter og afvikles i 2 individuelle klasser pr. kvalifikationsstævne i hhv. LA4 og MB0.
 
Mustang Cup
Kvalifikationer fordelt i hele landet – så vidt muligt 1 pr. distrikt.
DRF dækker rosetter. Arrangør står for dommerudgifter til springdommer.
Cuppen afvikles i LA og MB stilspring. Plejer at være populær og giver derfor mange starter.
Sponsor (Mustang) er muligvis til stede ved kvalifikationerne.